Glæden ved gaver, Helhedsliv, Jul, Lokalt liv, Sanselighed i hverdagen, Sociale aktiviteter, Værdigrundlaget

Gløgghygge i december

I december måned laver vi torsdagskaffen om til gløgghygge og som altid er alle hjertelig velkomne forbi til hyggeligt samvær.

Vi serverer gløgg, æbleskiver og saft og sørger for flere bænke foran butikken så der er god plads omkring bålfadet.

Det er alle torsdage i december fra klokken 15.30-17.30.

Julegaveidé

Samtidig er der mulighed for måske at finde den helt rigtige julegave. I butikken har vi et bredt udvalg af keramik fra lokale keramikere og lokalt lammeskind og giftfrit trælegetøj.

Hvad med eksempelvis denne smukke rakubrændte lågkrukke fra Lerja som koster 495,-kr.

Perfekt til et menneske som elsker at gemme smykker eller karameller i en lille krukke.

Julegaveidé

Eller måske en ny yndlingskop til et menneske som elsker at nyde kaffen i en særlig god kop.

Her er det kopper som er designet og lavet af John Gibson. De findes i to størrelser og flere farver og koster 175,-kr for de små og 195-,kr for de store.

Alle kopperne er håndlavet og unikke i både form og farvenuance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *